Udtalelser om MUKON

Som kursusvært har jeg netop afsluttet og evalueret et længere kursusforløb for 25 kommunale ledere med chefkonsulent Magne Uldall-Jessen, MUKON som underviser. Kurset har haft til formål, at styrke ledernes selvforståelse, indlevelsesevne, kommunikative evner, samt kompetencer til at skabe forandringer uden stress, i en tid med forandring og uforudsigelig kommunal fremtid. Deltagerne har været utrolig tilfredse med kurset. Specielt de personlige coach-samtaler har været en succes. Jeg har set medarbejdere gå fra coach-samtale med Magne helt store i øjnene, som havde de set "lyset". Alle er blevet meget klogere på sig selv og egne aktuelle udfordringer. Magne har med sin faglige baggrund stor berøringsflade til det kommunale system og kender den verden, sproget og kulturen ud i alle krogene. Samtidig er han underviser i ordets bedste betydning.

- Karl Engelbrecht, børne- og kulturchef

Toftlund Skole har i et år gjort brug af chefkonsulent Magne Uldall-Jessen i et omfattende teamudviklingsprojekt. Formålet var at udvikle teamsamarbejdet blandt det samlede pædagogiske personale, at udvikle skolens evalueringspraksis og ikke mindst at udvikle de kommunikative kompetencer. Hvis der i sommeren 2005 var en smule skepsis, inden man mødte frem til første kursusdag 8 dage før mødet med eleverne, så forsvandt denne som dug for sommerens sol.  Dagen blev indledningen til en lang række inspirerende og lærerige kursusdage, der for alvor satte gang i den enkeltes refleksion over teamsamarbejdet og egen rolle. Mellem kursusdagene blev der i teamene løst konkrete opgaver med relation til det daglige samarbejde, og her afprøvedes medarbejderne mange redskaber, som var introduceret på kursusdagene. Magne Uldall-Jessen har været coach for både medarbejdere og ledelse. Vi kan på det varmeste anbefale Magne Uldall-Jessen som konsulent på lignende udviklingsforløb.

- Per Mark, skoleleder

 

Det har betydet meget for mit udbytte, at kurset vekslede mellem teori og praktiske øvelser. Jeg har afprøvet forskellige kommunikationsmodeller/ udviklingsmodeller på medkursister og tør derfor at afprøve dem på mine egne medarbejdere. Jeg havde et meget stort udbytte af personlig coaching. Charlotte Christensen, skoleleder.

Tiden fløj af sted. Magne Uldall havde tilrettelagt en god dag om værdiafklaring for institution og skole med vekselvirkning mellem teori og praksis. Vore personlige kompetencer blev forstyrret vel. Forældre og medarbejdere rykkede sammen. En dag med flow på en professionel og udviklende måde.

- Simon Tang, institutionsleder og Poul-Erik Damgaard, skoleleder

Magnes coaching har haft skelsættende betydning for mig. Coaching er den ypperste form for demokratisk hjælpemiddel. I en rolig og afslappet stil er man i stand til at finde frem til løsninger på egne anliggender blot ved hjælp en andens spørge/lytteteknik. Tilmed foregår det i ens eget tempo og efter eget temperament. Som leder er coaching-redskabet guld værd for mig. Jeg kan varmt anbefale coaching-kurset til andre.

- Preben Dahlgaard, skoleleder

Coaching er et godt ledelsesværktøj, der kan bruges til at opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale. Jeg har haft glæde af at blive coachet både i forhold til arbejdet med en bestyrelse og i relation til mine ledelseskolleger. Man lærer at gå i dybden og stille relevante spørgsmål og sikre at få fulgt op på de problemstillinger, man bliver coachet i. Jeg ser gode muligheder med metoden i forbindelse med, at jeg skal have MUS med mit personale. - Jeg kan varmt anbefale andre at bruge coaching.

- Freddy Thostrup, skoleleder

 

Tel: +45 9751 1151

mu@mukon.dk

Mukon

Petuniavej 254

7800 Skive

CVR: 25080440

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her